torsdag den 27. marts 2014

Forberedelse af påskehalløj

Jeg har lavet lidt påskehalløj i dag...både til et par grene hos mig selv, men bestemt også til salg i butikken...
Jeg elsker at lave kreative ting og det er ikke ofte, at jeg tager mig tid til at lave de små diy ting, men jeg er vild med roen og fordybelsen og synes det er SÅ hyggeligt...

 
 
 Der er lavet påskeophæng af cernit formet som æg, hare og en sky (overhovedet ikke påskeagtig, men den var bare så sød den form - og da lidt forårsagtig)

 Ophængene sælges i butikken til 25,- pr. stk

 
Et stykke pap klippes som et æg (jeg skal lige finde en skabelon så den ikke bliver skæv som denne :)) og sæt washitape på og en snor i - meget nem diy-projekt hvor børnene kan være med :)

 
Lidt større æg er klippet i karton til væggen og samme fremgangsmåde med washi-tape - alle slags af tape der er brugt sælger jeg i webshoppen lige her www.thomsons.dk

onsdag den 26. marts 2014

Opbevaring til drengeværelset

Jeg har de fedeste opbevaringskasser til et drengeværelse i min butik/webshop og lige nu er de nedsat ret meget.
Så står du og mangler opbevaring på drengeværelset, så kunne det måske være noget for dig?




 


Opbevaringskuffert før kr. 299,- NU 100,-
Sæt med kasser (blå + gul) før kr. 499,- NU 200,-
Skammel/sidebord før kr. 399 NU 150,-
Lille skab / natbord før kr. 599,- NU 250...
,-

Du kan finde det i webshoppen her under børneting her
Kan hentes i butikken lige udenfor Vejle eller sendes med posten for 39,- i porto.

tirsdag den 25. marts 2014

Forårsfornemmelser...

Det hele spirer i haven...og det gør børnene også :)  Mille skyder i vejret så alle bukserne stumper, så vi har shoppet lidt til makrellen...jeg plejer ikke sådan at blogge om børnetøj, men jeg har nu i flere sæsoner købt tøj til børnene fra Zara, og jeg vil blot lige dele med jer, at de altså har sådan noget fint børnetøj til meget rimelige priser (H&M niveau) og i fin kvalitet.



Dette er hvad vi har købt til forårsgarderoben, men du kan selv se det hele på www.zara.com
Jeg gad da godt have det samme i min str. :)

Indlægget er ikke sponsoreret :)

tirsdag den 18. marts 2014

Nyt hjørne i alrummet

I alrummet havde vi en gammel hvid sofa stående fra Ikea. Den var lidt for stor til at stå der synes jeg, og man sad egentlig ikke ret godt i den - ja egentlig var der næsten aldrig nogen der sad i den....det skulle være sådan en hyggekrog i køkkenalrummet, men var bare ikke rigtig optimalt...
Jeg tog en vaks beslutning uden egentlig lige at have nogen plan B, men sofaen blev sat til salg i DBA og et par dage senere var den hentet...hmm så blev der godt nok tomt i det hjørne der...

Jeg satte en gammel lænestol der i hjørnet først, men det fungerede heller ikke. Vi købte så en plade birketræsfiner og fik flækket en fin reol sammen som blev malet hvid på ydersiden og hængt den op på væggen. Den er nu fin og pynter med en del af al det nips man får samlet sig :) Jeg har nu midlertidig byttet den gamle lænestol ud med en af vores Eames stole fra spisebordet og tænker, at jeg nok må spare sammen til en af gyngestolene. Den tror jeg børnene vil synes er sjov at sidde i - de er i al fald sure over at sofaen er væk og synes overhovedet ikke det er spor hyggeligt mere...men det synes jeg altså ! ;)


 
Jeg har også fået en fin udstillingsbakke op på mit spisebord - det samlet tingene så fint synes jeg. Den er fra Bloomingville og koster 119,- - den fås lige her www.thomsons.dk

 
Jeg har lavet collager af gamle kataloger, og de er til salg lige her www.thomsons.dk

tirsdag den 11. marts 2014

Lidt nyt i soveværelset...

Det startede med et nyt sengetæppe jeg forelskede mig i og købte...og så betyder det da ikke noget, at det slet ikke passede til de farver der i forvejen var i soveværelset vel?? Nej nej så maler vi da bare om :) Utroligt som mine projekter MEGET ofte ender med at tage om sig....
Nå men det er altså  pudderfarvet i alle afskygninger jeg er brændt varm på...



 
Sengeskabene blev grå i stedet for mint....
 


 
 
 
 

I forbindelse med soveværelset er der et meget lille rum, som er mit påklædningsrum, men jeg havde bare aldrig fået gjort noget ved det - det var bare et helt hvidt rum og temmelig kedeligt, så I samme omgang fik det en lille make-over ....pudder væg, grå reol, en "ny" skammel og et lammeskind på gulvet...meget mere lækkert at gå ind i rummet nu og lige lidt "girly" når det nu alene er mit rum :)


 
En gammel skammel er blevet opdateret med marmoreffekt

 

 

 

onsdag den 19. februar 2014

Ny lampe

Jeg har støbt beton og leget med træ og det er der kommet en fin lampe ud af synes jeg. Jeg kan jo altså godt lidt den lidt rå stil. Det var egentlig meningen at jeg ville sælge nogle i butikken, men er blevet gjort opmærksom på i dag, at man ikke må sælge lamper der ikke er CE godkendt. Lidt noget pjat synes jeg, da ledningen jo er købt færdig (er fra House Doctor) og bare snoet ind i pindene ...men sådan er der jo så meget....så jeg må holde mig til møblerne i butikken :)
Men her er den og så kan du jo selv lave en :)


lørdag den 15. februar 2014

Småændringer...

Den sidste måned har været travl og det er ikke blevet til så store ændringer i vores hjem, som jeg egentlig havde planlagt...sådan går det ofte synes jeg...jeg små ændringer er det alligevel blevet til når jeg kigger instagram-billederne igennem...
 

Nye sengelamper fra House Doctor



Lidt nyt over sengen i soveværelset
(Bloomingville, home made og Seventy tree)

 
Skoæsken til Milles vinterstøvler blev beklæde med
leo og blev super fin æske til nips


 

 
Æsker med kobberlåg fra House Doctor

 
En hvid stor løve i stuen...

 
Ny vitrine i alrummet (House Doctor)




mandag den 6. januar 2014

GODT NYTÅR!!

Ja så gik den julemåned...vups og den var væk igen..
Det er en travl måned i butikken (heldigvis ;)) men vi nåede alligevel det hele og så er det hele pludselig overstået igen...

Lidt kig tilbage på min dejlige jul 2013 med familien.



Julebordet var i år lidt anderledes...er blevet lidt træt af den røde Georg Jensen juledug....så en enkel sort kom på med stjerner, juletræer, kogler, roser og lys....


Børnenes kalenderpakker hang på en dekorationsstige til dem hver....jeg elsker deres blik når de ser alle pakkerne hænge der samlet..


Kalenderlyset på kobberfad

 
Cedertræ med lidt enkelt pynt stod i alrummet...(mest for morens skyld - børnene kunne i al fald ikke se sammenligningen med et juletræ :))




Det rigtige juletræ pyntet med en blanding af min mormors gamle julepynt, Georg Jensen lyseholdere og stjerne og lidt nyt pynt.

 

 
De sidste gaver til mormor og morfar var sort/hvide billeder af 2 forventningsfulde børn. De blev taget den 24. om eftermiddagen og hurtig printet ud på fotopapir og sat i fine sorte rammer. Nem og eftertragtet ekstra gave :)

Nytåret har vi fejret stille og roligt - kun os 4. Det gør vi hvert år og vi elsker roen, hyggen og samværet med børnene efter en meget hektisk december.
2013 var et dejligt positivt, men også travlt år for mig i butikken, så tak for det og goddag til et forhåbentlig lige så spændende 2014.
Jeg håber I alle har haft en dejlig jul og også får et lykkebringende nytår!


lørdag den 14. december 2013

Lidt mer' kobber

Jeg har lavet en smule om på det lille toilet i stueetagen...vi har længe manglet en stænkplade bag vasken og jeg har ikke kunnet beslutte mig til hvad det skal være, så nu har jeg sat en kobberplade op  og det giver en dejlig varm glød til rummet. Pladen er ikke lakeret og er allerede nu efter en uge ved at få patina fra vandstænk mm. og det synes jeg bare at den egentlig bliver flot af....jeg ved ikke hvor længe den bliver ved med at være fin at se på, men det må tiden vise og så må jeg bare tage den ned igen :)
Jeg har allerede tabt mit hjerte til kobber og i kølvandet på det, så kommer farven lyserød/pudder mere og mere ind også i vores hjem...
Det lille toiletskab er malet om og lidt nye små krukker der gemmer på hårelastikker og dims og dut....
Den ene væg i badeværelset skal have tapet på, men det projekt må blive i juleferien jeg når det vist ikke inden :)





onsdag den 11. december 2013

Julehjem...

Mit julehjem er i Alt for Damerne i denne uge...ja det vil jo altså sige mit julehjem 2012, for sådan en reportage tages nemlig året før det kommer i bladene...det var sådan et smukt frostvejr den dag i december sidste år, hvor stylist Mette Helena Rasmussen og fotograf Tia Borgsmith var forbi og tage billeder hos mig. Alt for Damerne har selvfølgelig kun valgt et udpluk af billederne ud fra hele fotoserien, men jeg synes der er så mange fine billeder, så dem skal I ikke snydes for...de kommer her.
Det er egentlig lidt mærkeligt at se de billeder, for hold da fest hvor er der meget der allerede er lavet om siden de blev taget.