fredag den 21. august 2015

Nye prints

Der er i butikken og webshoppen kommet de fineste nye prints fra Marias hånd fra Main graphical artwork. De er så smukke, enkelte og alligevel yderst moderne - jeg er i al fald ret vild med dem.
Du finder dem alle i webshoppen lige her www.thomsons.dk. Normalprisen for A3 print er 349,- men vi kører en introduktionspris på 150,-



torsdag den 4. juni 2015

Drengeværelse på budget


Som jeg fortalte om i sidste indlæg så har jeg haft et projekt med at lave børneværelser til meget små penge. I dag vil jeg vise drengeværelset, som var til Gustav på 5 år. Gustav er bare en glad lille bulderbasse der elsker dinosaurer og biler og derudover har han overhovedet ikke nogen mening om et børneværelse :)

Da Gustav skal starte i skole efter sommerferien så er det vigtigt at han har et skrivebord synes jeg og ligesom i pigeværelset er det en smal kommode der er indkøbt til 50,- der er malet grå med en petrol skuffe og pladen fandt jeg også i genbrug til 25,- og den er så malet i samme farve. Kontorstolen er købt brugt til 40,- og det samme er den smalle hylde på væggen. Den grønne plade på væggen er en opslagstavle lavet af en rest af en masonitplade og et stykke stof med græsprint jeg havde i forvejen. Den store paperbag er til bamser og større opbevaring.

En nem løsning til at pifte alle børneværelser op er at købe et par udklædningsdragter i genbrugen. Denne kostede 25,- og passede lige til en skøn vildbasse på 5 år. Jeg har sat en knagerække op fra Bloomingville til 50,- ved www.thomsons.dk og huset er lavet af washi tape samme sted fra. 

Sengen er en juniorseng der kan trækkes ud i voksen str.  og den fandt jeg i en genbrug til 100,- noget af et scoop synes jeg selv for det er en post der kan trække på sådan et værelsesbudget.  Kassen med opdelinger havde jeg i garagen og den er malet grå og huser nu dinoer (også fra genbrugen). Tallerkenrækken koster 250,- ved www.thomsons.dk og børnebøgerne er købt i genbrug til billige penge. Globuslampen er også genbrug til 75,- Huset er fra Bloomingville og de runde puder har farmor hæklet.

 Kanvaspuffen er fra www.thomsons.dk og den kan der rigtig tumles med.

Stjernerne er nem og billig dekoration på væggene når man nu ikke måtte male i den lejede lejlighed. De koster 10,- stykket og blot sat op med et lille søm. Kan købes i www.thomsons.dk

Sengetøjet er med noget hero-noget og købt i genbrug til 20,- og drengebarnet er vild med det :)
 

Den store reol kan rumme al legetøjet for en dreng på 5. Den er købt brugt til 250,- men var lidt grim på toppen, så jeg har malet ydersiden i petrolblå og givet den en stribe washi tape og så får den egentlig sit eget personlige look. Kassesættet er fra www.thomsons.dk til 200,- for begge og skiltet koster 100,- samme sted.

Hero billederne har jeg bare tegnet til ham med sort sprittush på alm. papir og sat i nogle rammer. Nemt og billigt og en gratis vinkasse bruges til hylde også. Den skønne giraf er en gave fra en sød ven og Gustav elsker den!

Sådan kom drengeværelset så til at se ud. Vi købte et hvidt almindeligt billigt klædeskab til tøjet, og det er der så bare sat denne søde wallsticker på fra Bloomingville.



tirsdag den 2. juni 2015

Projekt billigt storpigeværelse...

Jeg har været ude og lave et par børneværelser til 2 søde børn, der skulle flytte fordi deres forældre skulle skilles....far havde fået en ny lejlighed og børnene skal være der hver anden uge, så det var vigtigt, at børnene ville føle sig godt tilpas i de nye omgivelser. Forældrene valgte at de gamle værelser hos mor skulle stå urørt så i al fald noget var velkendt for børnene. Jeg startede derfor helt fra bunden i en tom lejlighed. Der var ikke lige nogen opsparing i banken der stod nye børneværelser på, så jeg skulle gerne lave rigtig dejlige børneværelser for ingen penge ....
Kæmpe udfordring men jeg synes faktisk den var en virkelig skøn en af slagsen. Jeg synes at tiden meget er til, at vi køber alt fra nyt og sidder gerne hjemme i sofa og klikker den ene lækre og dyre sag hjem efter hinanden uden at børnene jo egentlig bliver lykkeligere af det ...det ville blive nogle personlige værelser til de her 2 børn for ingen andre har et værelse der ligner deres.

Jeg vil starte med at vise jer pigeværelset, som var til Laura på 10 år. Udgangspunktet var et nymalet rum der ikke måtte males og nyt fast tæppe (heldigvis i en pæn mørk grå). Jeg snakkede selvfølgelig lidt med Laura inden jeg gik i gang og Lauras yndlingsfarver er lilla, grøn og blå. Laura er spejder og er vild med naturen og blomsterne. Det tog jeg udgangspunkt i med hensyn til farver og stil, og så brugte jeg ellers et par uger på at finde ting til værelset der kunne laves om og tilpasses så det passede ind i værelset. Jeg gik efter tilbud, genbrug fra genbrugsbutikker, dba.dk samt kiggede efter om familien havde noget til at stå der ikke blev brugt.
Jeg ELSKER at finde billige/gratis ting der kan laves om til noget fint, så det passer sammen i en helhed, og Lauras værelse blev sødt og piget til en stor dejlig pige:

Den gamle karlekammerseng havde jeg faktisk til at stå selv og vi brugte den ikke så den blev malet op og er en virkelig fin pigeseng synes jeg. Kuben blev købt brugt for 50,- og malet i en mat grå farve. De 2 hexagonkasser er fra Bloomingville og købt billigt fordi de var kollektionsprøver. Det lille sengebord købte jeg i Netto på tilbud til 50,- Den lilla hylde er på tilbud i www.thomsons.dk til 179,- fra Bloomingville. Wallstickeren er købt på tilbud til 5,- Stolen med plastvirene er også fra min butik til 349,- Skind sædet til 299,- Den store runde pude er fra Bloomingville, den med guldsmeden er fra Kvickly til 39,- og den runde lilla/grå har farmor hæklet.


De gamle Flora Danica platter er fra genbrug til 10,- pr. stk og potten er også genbrug til 5,-

En gammel kommode er fundet brugt og malet op i lilla og jeg havde et gammelt spejl stående fra et andet møbel jeg ikke skulle bruge, så det fik også en klat af samme maling og nu kan trunten pynte sig og dreje rundt foran det store spejl.

Skrivebordet er lavet ud af skuffedariet under som er fundet til 50,- og malet op i grå med en enkelt lilla skuffe. Vi havde selv nogle plader stående og en er skåret til og malet i samme grå farve. Det er et super billigt skrivebord der hurtigt kan laves. Skrivebordsstolen er fundet brugt til 30,- i en grim rød farve, så den har bare fået en omgang med en sort spraymaling.

Udsigten når hun sidder ved skrivebordet fejler bestemt heller ikke noget - Nyborg slot, og lidt royal har man vel lov at være :)

Opslagstavlen var en rest af en gammel blød masonitplade jeg havde stående og jeg har altid masser af stofrester liggende, så en sød blomstret lilla blev klampet på masonitpladen og så har vi en sød og farverig opslagstavle til væggen. Pynt med lidt billige postkort og papirs pompoms

Vi manglede en reol til lidt opbevaring og det blev denne som vi selv lavede i birkefiner og malede ydersiden grå. Her kan Laura så stille sine småting og legesager.

Bordet er et lille jernbord fra Nordal til 300,- som jeg har sprayet lysegrønt og vitrineskabet er købt brugt til 25,- og kan nu rumme fremtiden små trofæer.



Et andet billigt tip er at finde sødt gammelt sengetøj i genbrugsbutikkerne - jeg fandt det her søde og bløde småblomstrede lilla og hvide sengetøj til 20,- og et lysegrønt frotelagen til 5,-
Jeg synes selv det er dejligt med sengetøj på børneværelserne der matcher resten af indretningen, for så kommer der ikke til at virke så rodet. Sengetæppet med sølvstribe er et vattæppe fra Bloomingville

Håber det kan inspirere jer til også at lave nogle hyggelige og billigere børneværelser derude - Laura var heldigvis meget glad for sit nye værelse!

Jeg vender tilbage en af dagene med billeder fra drengeværelset :)

tirsdag den 20. januar 2015

Nicolas Vahé

Jeg er begyndt at forhandle de lækreste delikatesser i butikken og webshoppen. De er fra Nicolas Vahé og han er den totalt populære mesterkok i skysovs....jeg er vild med konceptet - han går ikke på kompromis overhovedet med råvarer og smag, og så er jeg bare totalt vild med, at emballagerne er pæne i mit køkken. Må man ikke godt være vild med emballagen, når men nu ikke er en mesterkok selv?? ;)

Jeg er kun lige startet på at teste alle de lækre produkter af, men jeg kan allerede sige at jeg er totalt fan af limonaderne - føler mig helt prinsesseagtig når jeg drikker de sart lyserøde bobler med blåbærsmag...uhmm!




Hvis der er noget jeg er vild med så er det desserter - totalt sukkerjunkie....så det første produkt jeg har testet af er marmeladen med pistaciecreme. Jeg lavede små vandbakkelser og vendte pistaciecreme i kold flødeskum og puttede indeni - jeg siger det bare en lille bid af himmeriget!



Du finder alle produkterne i min webshop lige her www.thomsons.dk
samt masser af inspiration og opskrifter på Nicolas Vahés hjemmeside www.nicolasvahe.dk

mandag den 15. december 2014

Jul i det lille hjem

Vi juler for fuld udblæsning herhjemme lige nu (ja hvornår skulle vi ellers gøre det? :)) - hos os er pynten gerne naturmaterialer, stearinlys og lidt glimmer. Nisserne incl. landskab er forvist til første salen udenfor børnenes værelser, men her kan de så også bare gå amok og tro mig det gør de så også med vat i lange baner og plasthuse med blinkende farvede lys og masser af nisser ;/

Lidt stemningsbilleder fra underetagen, hvor det endnu er mig der bestemmer ...












Juletræet er kommet indenfor og jeg elsker duften af gran - det giver så hyggelig en stemning her hele december. Jeg putter bare lidt vand i juletræsfoden, så drysser træet ikke :)
Konfekten er vi også tyvstartet på - her i form af hjemmelavede bountybarer - mums siger jeg bare. Opskriften har jeg fået lige her http://www.by-bak.dk/

mandag den 24. november 2014

Aften åbent i butikken på torsdag


AFTENÅBENT TORSDAG 27/11

Vi julehygger på torsdag i butikken den 27/11 kl. 17-20 med bobler i glassene og knas til ganen, og så er der 20% rabat på alle ikke nedsatte julevarer i butikken denne aften. Tag veninderne under armen og kom et smut på landet :) Der er forkælelsesgaver i alle poser der går herfra.

Skovbyvej 80, Andkær Skovby, 7080 Børkop (tæt på Hotel Munkebjerg i Vejle)

Vi bytter julegaver til 15. januar og pakker naturligvis fint ind.

 








 

onsdag den 19. november 2014

Kunstige juletræer

Det har jeg godt nok aldrig været til, da jeg virkelig er til alle de naturlige ingredienser som mos, kogler og almindelige grantræer i julen....men det var så indtil jeg fik disse i shoppen.

De er altså bare SÅ fine og der står allerede et par stykker fremme herhjemme. På det lille træ har jeg hængt lidt af den julepynt, der ikke er så julet og så kan jeg skifte efter humør og måske til lidt mere julet når vi kommer ind i december.
Det store træ bliver i år brugt til børnenes pakkekalendere. Mine børn er faktisk lidt halvstore nu og jeg troede jeg kunne slippe afsted med advent kalendere i weekenderne, men nej da de insisterer på pakker hver dag....så pakker hver dag bliver det og jeg synes faktisk det ser rigtig hyggeligt ud med pakkerne hængende på træet.


 
 
De endimentionelle træer fås i sort og hvide og måler 50*70 cm og koster 100,-
 




 

 
 
De 3dimentionelle træer fås i 2 størrelser
62 cm og 103 cm til henholdsvis 199,- og 299,-
Du finder dem alle i webshoppen lige her
www.thomsons.dk
 
Ja det er jo ikke sådan ligesom et rigtigt kunstigt træ, for de erstatter i al fald ikke det rigtige juletræ her hos os, men indtil det kommer ind i huset sidst i december, så synes jeg faktisk, at det er mega hyggeligt at hænge lidt af juletræspynten frem på et af disse