Viser opslag med etiketten badeværelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten badeværelse. Vis alle opslag

mandag den 3. december 2012

lidt jul på badeværelset

Jeg kommer så fint i julehumør når jeg om morgenen på badeværelset bliver mindet om at det rent faktisk snart er jul ....jeg har i den anledning lavet en Rudolf på væggen over badekaret med masking tape (ideen fundet på pinterest lige her ) samt stillet et juletræ i sort med lidt pynt hængende (pynten er et snefnug i træ, porcelænsugle fra House Doctor, rensdyr i porcelæn fra Bloominville og hjemmelavede hjerter i ler). Rudolf er bare blevet så cute synes jeg - måske han får lov at blive hængende lidt længere end til jul?? :) Men det smarte ved tapen er jo at man bare hiver det ned når man bliver træt af det....




søndag den 25. november 2012

Mini reol....

Jeg har fået lavet en lille mini reol til mit badeværelse til småting. Den er lavet af en gammel ramme med en lille kasse bagpå....det hele er så malet i sort. Jeg tænker der skal bygges nogle flere af disse til butikken og jeg kan også se dem i skønne farver til børneværelserne til små biler og andre små samlerfiduser.....
Den er genial fordi den er så smal som den er og dermed ikke fylder meget i rummet...





Den første juelpynt er ved at blive pakket ud og et glimmerrensdyr har fundet vej til den nye lille reol...:)

mandag den 27. august 2012

Nye striber...

Der er kommet nye striber på det ene badeværelse i form af nyt badeforhæng. Jeg har egentlig et lidt anstrengt forhold til badeforhæng. Synes ikke rigtig jeg kan finde nogen der er flotte (til en rimelig pris), så har bare haft nogle helt hvide, men de bliver så hurtigt grimme og gule i kanten af det hårde vand i vores område....men nu fandt jeg et som jeg egentlig synes giver lidt liv/kant til badeværelset....og så til den beskedne sum af 59,- i Rema....jeg tror jeg hamstrer et par stykker så jeg har et lager :)


Og sådan ser det ene badeværelse ovenpå altså ud - som resten af huset i sort/hvid. Vi lavede selv badeværelserne om da vi flyttede ind for 2 år siden. Der er lagt store skiffer klinker (som hele underetagen) selvom alle håndværkerne frarådede det. I dette gamle hus er der ikke lagt an til klinker i overetagen, da gulvet kan give sig og klinkerne/fugerne dermed kan knække. Da vi flyttede ind var der det mest gyselige grønne lineolium á la 1970 svømmehal (så alt var vådrumssikret), så jeg "lokkede" håndværkeren" til at lægge fliser alligevel med en gummifuge imellem - så det kan altså godt lade sig gøre og ingen fliser er endnu knækket her...:)


Elementerne er fra Svanekøkken med skuffer og bordpladen er en alm træbordplade vi har bejdset og lakkeret selv (meget billigere end at købe den sort fra firmaet!!)




Det store badekar var her da vi flyttede ind og jeg må med skam erkende at jeg aldrig endnu har prøvet at ligge i det...mon der en dag bliver tid til "mor alene tid med skum op over ørerne??"