søndag den 30. juni 2013

Sommerferie

Der er lidt stille her på bloggen og det af den simple grund af jeg er stukket af på sommerferie med familien.
De første dage har vi tilbragt i Bangkok - favoritbyen over dem alle - kontrasternes by med alt fra hippe caféer og luksus shoppingcentre til gadekøkkener, gadehandel og handicappede tiggere på gaden (Mille har haft mareridt over en mand der havde brændt det halve af ansigtet væk der sad og tiggede på gaden, men det er jo virkeligheden herude og det må vi forklare hende selvom det virkelig var lidt voldsomt). Jeg elsker byen og vi har i dag været på weekendmarked - 15000 boder i 40 graders varme. Tror jeg har slidt familien godt og grundigt ned....:)


Et par stemningsbilleder fra dagen...

 
Vi starter dagen på cafe der er helt med på noderne - gallerivæg og det hele :)


 
Smukke orchideer


Hjemmelavede is - sodavand fryses i cylinderrør ....0,75 kr pr. stk så det er lige til at være med og der er allerede indtaget adskillige :)


Væskebalancen holdes ved lige....

 
Happy lights en masse ....


Masser af handycraft

 Pitstop for familien hvor der tankes op ....den opmærksomme læser tænker hvorfor jeg har kuffert med på marked - ja af den simple grund at jeg eller får arme så lange som aber med alt det jeg fristes af ....:)
 


Så har vi puklet rundt med autostole, selepuder mm. hele deres barndom, og nu suser vi rundt i sardindåser med 80 km i timen også kaldet Tuk Tuks....:)

Børnenes bedste oplevelse (ud af mange) de sidste 4 dage i storbyen: Da vi på vejen hjem en aften ser 3 fede rotter smæske sig ved en skraldespand på gaden. Mit blod fryser til is og instinktet siger LØB, så sætter min datter på 7 sig på hug 1 meter fra dem og udbryder "Åhhhrrr hvor er de søde se mor"?????????????

Ingen kommentarer:

Send en kommentar