søndag den 25. november 2012

Mini reol....

Jeg har fået lavet en lille mini reol til mit badeværelse til småting. Den er lavet af en gammel ramme med en lille kasse bagpå....det hele er så malet i sort. Jeg tænker der skal bygges nogle flere af disse til butikken og jeg kan også se dem i skønne farver til børneværelserne til små biler og andre små samlerfiduser.....
Den er genial fordi den er så smal som den er og dermed ikke fylder meget i rummet...





Den første juelpynt er ved at blive pakket ud og et glimmerrensdyr har fundet vej til den nye lille reol...:)

mandag den 19. november 2012

Messe i weekenden

Hele weekenden har stået på den anden ende her, da jeg har været på messe i Fredericia hallerne med butikken - Shopping Bazar messen for at være helt nøjagtig. Det har som sidst været sindsygt hårdt (selv om gode venner bakkede op) og alligevel helt aldeles fantastisk. Det er så bekræftende for en som mig med en webshop at høre og tale med kunderne in real life og virkelig se at de køber mine produkter:) Standen bar selvfølgelig præg af, at julen stadig nærmer sig ....lidt stemningsbilleder...:)







Så går der lige et par dage med at komme på plads i butikken igen....sikke et cirkus at flytte så mange møbler ...men i dag er jeg bare GLAD og TRÆT ....!!

tirsdag den 13. november 2012

Varm mås

Jeg ved ikke om jeg er ved at gå i vinterhi eller hvad der er med mig (ja aftale-kalenderen siger noget helt andet...), men jeg altså helt tosset med pels i øjeblikket (altså i boligen ;-))....så vores Charles Eames stole har fået sig et sæde af islandsk lammeskind i grå farver...de kan nemlig godt være lidt kolde at plante sig i. Nu ser de så både fine vamsede ud og de er formidabel lækre at sidde i. Jeg har hele tiden synes, at et helt lammeskind var for stort til stolene, men man kan få dem i sædestørrelse (nærmest et alm. skind der er skåret over) fra Nordal, så det er nærmest genialt - og nu kan vi så holde måsen varm :)




mandag den 12. november 2012

Julestemning udenfor butikken

Det har jeg brugt weekenden på....vi har skoven som nabo og derfor er det naturligt for mig at finde en masse gode natur-sager der. Jeg har prøvet at skabe en lidt fe-agtig julestemning foran butikken og efter en helt lørdag i silende regn er jeg ganske godt tilfreds, der emmer nu af julehygge både ude og inde (og dufter skønt af mos)....Æbletræerne langs indgangen har fået juletræsbelysning og der er kommet et juletræ med lys på ude ved vejen ...

 




 
Nu mangler der bare et lille bitte drys sne på....så bliver det eventyrligt :) Så kom du bare an du søde jul.....
Og så lige lidt julestemning i glimt indenfor i butikken ...





torsdag den 8. november 2012

Flere stjerner...

Jeg er blevet lidt tosset med stjerner, så den sorte opslagstavle i mellemgangen har fået sig en neonpink stjerne (murersnor) sammen med nogle sort/hvide billeder af børnene...og ja så lige et par stykker julepynt....det er så fint og slet ikke så julet når det nu bare hænger der ...:)
Den hvide porcelænsstjerne med teksten "you are my star" er SÅ fin og fra Bloomingville til kr. 15,- (jeg sælger dem i butikken lige her http://www.thomsons.dk/pi/Stjerne_ophæng_porcelæn_4430_41.aspx )


tirsdag den 6. november 2012

Stjerner...

Jeg kan fornemme det rundt omkring i hele blogland....der kommer glimt af julesager over det hele...og der er også enkelte juleting rykket ind her hos os (bare en lille smule :)). Butikken bugner jo af alt det glimtende julestads hjertet kan begære, så det er svært at vente. Jeg er selv til den hvide enkelte naturlige julepynt tilsat lidt sølvdrys...og denne skønne stage fra Bloomingville med stjerne, der giver det lækreste lys er flyttet ind. Jeg har også fået lavet en stjerne af grene fra haven og den er jeg bare vild med - synes den giver en fed kontrast til de hvide vægge...ja det var jo bare starten ;)

 
De 2 store stager er fra Rikke Jacobsen.



fredag den 2. november 2012

Anbefaling....

Det med sådan at rykke et par dage ud af kalenderen og tage væk det er bare SÅ dejligt - jeg er vild med at se nye steder og få ny energi, men for at være helt ærlig så har Tyskland aldrig sådan helt tiltalt mig....synes der var for meget pølsetyskeri og sauerkraut over det, men for pokker hvor er det egentlig pinligt at have sådanne fordomme.....for de er virkelig blevet gjort til skamme efter de sidste dage...!!

Som jeg skrev sidst så blev min far 70 år i tirsdag og gaven fra os til ham (og min mor) var en oplevelsestur i 3 dage til den smukke gamle by Lübeck i Tyskland sammen med os alle 4....han blev overrasket og kidnappet fra morgenstunden og afsted gik det sydover....


Jeg spammer jer totalt med billeder fra en sindsyg flot og garanteret overset udflugtsmulighed kun knap 2 timer fra grænsen. Der er en meget gammel Unesco-bevaret midtby med historiens vingesus, shopping og marcipan i lange baner....:) Kan virkelig anbefales...










mandag den 29. oktober 2012

Fødselsdag

Har den stået på i weekenden...min kære far bliver nemlig gammel i morgen ....han fylder 70 år. Tænke jeg synes at 70 år lyder så frygtelig gammel, men sådan er han jo bare ikke i virkeligheden - i mine øjne er han stadig den samme far han jo altid har været. Så god og kærlig og bare den bedste!! (og man er jo altså ikke ældre end man føler sig i hjertet vel?)
Han er den beskedne type der egentlig ikke vil fejres, men han havde inviteret den nærmeste familie på restaurant i lørdags, og da han først skal have sin gave i morgen på dagen, så havde vi lavet en skøn lagkage til ham. På toppen pyntede den gamle sure mand fra Muppet Show som jeg engang har fundet i en genbrug :) Min mand sagde da vi afleverede den "vi skal have  figuren med hjem igen, for vi har også Miss Piggy, så vi skal bruge dem til jeres guldbryllup" :)

Og så det var en 6-lags - ren Ole Peppe stil :)


 
Jeg er normalt ikke sådan en knag i køkkenet, men chokoladebladene blev så fine - ren Mette Blomsterberg. Jeg penslede bare nogle fine blade fra haven med flydende chokolade og da det var stivnet kunne bladene nemt trækkes af og så var der de fineste chokoladeblade tilbage....
 

onsdag den 24. oktober 2012

Ny indgang...

Jeg har fået lavet om i forgangen i disse dage. Mørket sænker sig og så lægger man rigtig mærke til når der virkelig mangler lys i rummet :) Rummet er ret lavloftet, så jeg har ikke fundet en løsning med en lampe der kunne hænge fra loftet, så vi har i stedet sat en lampe på væggen - den er ret flot synes jeg (fra Bloomingville).
I gangen har vi et karlekammerskab til ekstra overtøj/sko samt en bænk. De var begge sortmalede og jeg var aldrig helt tilfreds med det fordi gulvet er sort og de forsvandt ligesom....så de er nu smasket til i maling i ny farve - grå sniger sig ind her overalt blandt det sort /hvide...jeg har blandet malingen helt uden glans så det fremstår mere råt a la fabriksstil og det kan jeg rigtig godt lide :)







Vi har i gangen 3 store skydelåger som bare var hvide - de var grimme men gemmer på et endnu grimmere dyr af en vandvarmer....så jeg har sat tapet på alle 3 låger nu (fra Ferm living - dog ikke det nyeste design, da tapetet nu har ligget i skabet og ventet på dette projekt i 2 år!!! - nogen gange er det det samme projekt jeg bliver ved med at springe over - kender I det??) Men I dag fik jeg mig taget sammen og sat det op og jeg er glad :) Synes det pynter i gangen og bliver helt glad af at komme ind af døren...